VIKTOR ORBÁNs SPIL MED DIKTATORER OG AUTOKRATER


Der er ingen tvivl om, at Ungarns premierminister siden 2010, VIKTOR ORBÁN, spiller højt spil.  På den ene side angriber han offentligt EU for at være "værre end Sovjet indtil 1989".  Og han har som næsten det sidste land ikke godkendt Sveriges medlemskab af NATO ( "fordi Sverige taler dårligt om Ungarn" ). Og på den anden side er Ungarn et af de EU-lande, der får flest penge fra EU-budgettet. Hvad den ungarske befolkning også ved og værdsætter. 85 % af dem støtter EU-medlemskabebet.

Hvad er 60-årige protestant Viktor Orbán for en politiker? I sine unge dage var han én af lederne af det ungarske kommunistpartis ungdomsafdeling. I  oprørsårene 1988-89 startede han kritikken af det gamle, kommunistiske regime. Han fik endda et stipendium af George Soros til at studere ved Oxford universitetet i 1989-90. Senere er Soros blevet én af Orban's ærkefjender. Ja, han har f.eks. smidt Soros' Europæiske Universitet ud af Ungarn !  Han blev premierminister i Ungarn første gang 1998-2002 - og fik i 1999 Ungarn med i NATO - og var også aktiv for EU-medlemskabet fra 2004. 

Siden 2010 har Orbán igen været premierminister. Her har han i stigende grad brugt autoritære kneb for at styrke sin position, herunder at få absolut flertal i parlamentet. Medierne er stort set kommet under hans kontrol. Domstolenes uafhængighed er i alvorlig fare. Han bekæmper al indvandring ( "vil forsvare Europas kristelighed" ). Og samtidig arbejder han sæt sammen med diktatorer og autokrater som Putin ( møde i Beijing for nylig ) og med Donald Trump. I denne uge var han glad for at få en personlig støtte-hilsen og en Trump-hat fra den tidl. amerikanske præsident !  Se foto.

Hans politiske kontrol er dog blevet svækket i de senere år. Ved de seneste valg - både lokal- og parlamentsvalg - har de ca. 20 største byer, herunder Budapest, stemt for oppositionspartierne.

EU har i stigende grad været bekymret for denne ungarske linje. Nogle statsministre og EU-ledere har direkte anbefalet Ungarn at forlade EU. Konkret har EU for tiden tilbageholdt 13 milliarder € i tilskud til ungarske projekter.  

Der er også, ikke mindst i Europa-Parlamentet, stor bekymring over, at Ungarn og Orbán efter planen skal være formand for EU i efteråret 2024.   Er landet værdigt til dette ?

Comments

Popular posts from this blog

POLEN: NY PRO-EUROPÆISK REGERING PÅ ONSDAG DEN 13. DECEMBER

HOLLANDs PARLAMENTSVALG PÅ ONSDAG DEN 22. NOVEMBER

EUROPA - POLITISKE NYHEDER - 13 04 2023