EU-UDVIDELSE: UKRAINE, MOLDOVA OG GEORGIEN ET VIGTIGT SKRIDT NÆRMERE
Den 8. november anbefalede EU-Kommissionen at åbne tiltrædelsesforhandlinger med UKRAINE og MOLDOVA, og at give kandidatstatus til GEORGIEN. Rapporterne fokuserer på fremskridtene, som landene, der ønsker at blive medlemmer af Den Europæiske Union, har gjort. Evt. åbning af forhandlinger vedtages at EU's stats- og regeringschefer medio december. Det kræver enstemmighed blandt alle 27 medlemslande.
Ethvert europæisk land, der respekterer EU’s demokratiske værdier og er forpligtet til at fremme dem, kan ansøge om EU-medlemskab.
For at blive medlem af EU skal kandidatlandet opfylde en række politiske og økonomiske kriterier. Når forhandlingerne om alle 35 politikområder er afsluttet, og EU selv er forberedt på udvidelse, indarbejdes betingelserne og vilkårene for tiltrædelse - herunder mulige sikkerhedsklausuler og overgangsordninger - i en tiltrædelsestraktat. Denne traktat kræver godkendelse fra Europa-Parlamentet og enstemmig godkendelse fra alle EU-medlemsstater. Traktaten underskrives og ratificeres derefter af alle parter, EU-medlemsstaterne og kandidatlandet.
Se mere om MOLDOVA og om GEORGIEN.



Comments
Post a Comment