Posts

Showing posts from November, 2023

UKRAINE - MEGET, MEGET VIGTIGT IKKE AT GLEMME DET ! TVÆRTIMOD !

Image
  Jeg ved, det er et stykke tid siden, jeg skrev til dig sidst om udviklingen i Ukraine! Dette er ikke et tegn fra mig på, at det ikke er vigtigt! Tværtimod. Mellemøsten, Gaza osv. er selvfølgelig vigtigt. Ingen tvivl om det. Men vi må indse, at UKRAINE og dets skæbne er strategisk meget vigtigere for os i Europa end Mellemøsten. Det har vi hele vejen til at huske! Jeg sendte dig for noget tid siden en række gode og pålidelige kilder om begivenheder i Ukraine. Jeg håber du bruger dem. Vores norske ekspert Hans Petter Midttun har desværre stoppet sine daglige, detaljerede rapporter. Dette er forståeligt. Han har gjort et fantastisk stykke arbejde. Jeg har lige fundet en ny note fra ham på hans LinkedIn-side. Jeg vedlægger det nedenfor. Og det er jeg helt enig i. Jeg vil forsøge at finde flere gode kilder til at holde os alle virkelig opdateret på den forfærdelige situation i Ukraine. Jeg vender tilbage til dig om det. Og hvis du har gode forslag til gode kilder, så lad mig det vi...

LUXEMBOURG: NY REGERING PÅ PLADS

Image
  Luc Frieden Efter parlamentsvalget den 8. oktober er en ny regering nu på plads.   Den består af det kristelig-sociale parti ( 8 ministre ) og det liberale parti ( 7 ministre ). Regeringen ledes af statsminister LUC FRIEDEN fra det kristelig-sociale parti. Han er 60 år og har tidligere haft forskellige ministerposter. Udenrigsminister er den tidligere liberale statsminister, XAVIER BETTEL ( 50 år ). Luxembourgs stærke støtte til EU og til et stærkere europæisk samarbejde fortsætter.

UNGARN: ORBAN's UNODER SAT LIDT I PERSPEKTIV

Image
Som ventet har VICTOR ORBÁN straks været ude med en erklæring om, at Ukraine under ingen omstændigheder skal være medlem af EU .  I forvejen har Ungarn modsat sig hjælp til det angrebne Ukraine. Og Orbán omgås på forskellig vis med den anklagede krigsforbryder Putin.   Denne erklæring kan blive alvorlig, fordi EUs stats- og regeringschefer i december skal beslutte, om optagelses-forhandlinger med bl.a.  Ukraine må starte.  Det kræver énstemmighed. Altså også et ungarsk JA. Hvad kan grunden være til Orbáns negative holdning?  Han siger, at det skyldes " den dårlige behandling, det ungarske mindretal i Ukraine får ".  Hvilket mindretal er det?  Det er ca. 100.000 ungarsk-talende, der bor i bjergene, der ligger op ad den ungarske grænse.  Dette område blev i 1945 givet til Sovjet i forbindelse med fredsslutningen efter 2. verdenskrig. Ungarn havde været allieret med Hitler under krigen. Derfor kostede det afståelser til Stalin.  Områdets h...

HOLLANDs PARLAMENTSVALG PÅ ONSDAG DEN 22. NOVEMBER

Image
  HOLLAND:   Det hollandske parlaments-valg på onsdag ser ud til at blive en sejr for tre partier:  VVD ( de centrum-højre liberale ):  29 pladser. NSC ( et nyt center-parti grundlagt af en tidl. kristelig-demokrat ): 26 pladser. Og De Grønnes alliance med Socialdemokraterne:  23 pladser. Det yderliggående højreparti under ledelse af Wilders vilifølge opinionsmålingerne få 19 pladser. Ingen vil samarbejde med dem. Det må forventes, at der - som det plejer i hollandsk politik - at gå flere måneder at få forhandlet en koalitions-regering på plads. Statsminister Mark Rutte ( VVD ) vil i mellemtiden fortsætte med en midlertidig regering. Men han forlader politik, så snart den nye regering er på plads. Rutte har offentligt vist interesse for at blive generalsekretær for NATO, når posten bliver ledig i efteråret 2024.

PORTUGAL - TIL UVENTET NY-VALG DEN 10. MARTS

Image
Den politiske situation i Portugal er i øjeblikket præget af en krise, efter at den socialistiske premierminister António Costa trådte tilbage på grund af korruptionsanklager .  Med regeringen i opløsning har præsident Marcelo Rebelo de Sousa i aftes udskrevet nyvalg til Parlamentet søndag  den 10.marts  2024 .  Costa har domineret Portugals politiske landskab, siden han kom til magten i 2016, men hans kommando over landet kom brat til en ende efter at politiet ransagede hans officielle residens og flere ministerier som led i en undersøgelse af korruption omkring lithium-udvinding og et grønt hydrogen-megaprojekt . Alle væsentlige politiske partier i Portugal går klart ind for EU og NATO. Se mere om Portugal HER

EU-UDVIDELSE: UKRAINE, MOLDOVA OG GEORGIEN ET VIGTIGT SKRIDT NÆRMERE

Image
     Den 8.   november anbefalede EU-Kommissionen at åbne tiltrædelsesforhandlinger med  UKRAINE  og  MOLDOVA , og at give  kandidatstatus  til  GEORGIEN . Rapporterne fokuserer på fremskridtene, som landene, der ønsker at blive medlemmer af Den Europæiske Union, har gjort.  Evt. åbning af forhandlinger vedtages at EU's stats- og regeringschefer medio december.  Det kræver enstemmighed blandt alle 27 medlemslande. Ethvert europæisk land, der respekterer EU’s demokratiske værdier og er forpligtet til at fremme dem, kan ansøge om EU-medlemskab.  For at blive medlem af EU skal kandidatlandet opfylde en række politiske og økonomiske kriterier. Når forhandlingerne om alle 35 politikområder er afsluttet, og EU selv er forberedt på udvidelse, indarbejdes betingelserne og vilkårene for tiltrædelse - herunder mulige sikkerhedsklausuler og overgangsordninger - i en tiltrædelsestraktat. Denne traktat kræver godkendelse fra Europa-Par...

ITALIEN - MELONI REGERINGENs LØBENDE PROBLEMER

Image
Det er vigtigt også at følge udviklingen i de lande, der ikke lige nu har valg eller store kriser.  Det gælder f.eks. EU-landet ITALIEN . GEORGIA MELONI 's meget højre-orienterede regering siden 2022 tumler derudaf.  I meningsmålingerne ligger hun stadig ret højt - ca. 48 %. Tilslutningen er dog for nedadgående. Og det er især støtten til hende personligt, der er høj. Ikke så meget til hendes parti, Fratelli d'Italia.  For nylig havde hun et par personlige problemer . Dels skaffede hun sig - efter en udtalelse fra ham - sig af med sin partner gennem ti år. Det gjorde hun på Instagram !  Og del s blev hun - ligesom udenrigsminister Løkke Rasmussen - narret af russiske journalister, der i et telefon interview udgav sig som ledere i Afrika. Hun udtalte sig i det 20 minutter lange interview om en stigende træthed i vesten over krigen i Ukraine. Derodover har hun store problemer med at holde sin regerings-koalition sammen , især Salvinis Lega. Den italienske økonomi er ...

UKRAINE - FULD STØTTE FORTSÆTTES OG FORSTÆRKES

Image
UKRAINE -krigen fortsætter med uformindsket kraft. Det skal vi alle huske og reagere på.  Gaza er vigtig for os. Men Ukraine er endnu vigtigere. Det er ét af vore frie europæiske lande, én af vore naboer, og et land, der er på vej ind i EU og i NATO.  Den russiske krigs-ledelse håber naturligvis, at opmærksomheden nu vil koncentrere sig om Mellemøsten og ikke om deres forbrydelser i Ukraine.  Det må IKKE ske. Tværtimod. EU-Kommissionen vil på onsdag færdiggøre sin rapport om, hvor langt Ukraine er nået i forberedelserne til forhandlinger om medlemskab. Ifølge formand Ursula von der Leyen - der lige nu er i Kyiv - har landet gennemført 90 % af det ønskede. Den endelige beslutning om evt. at starte optagelsesforhandlinger med Ukraine tages af EUs stats- og regeringschefer på deres næste møde den 14.-15. december.  Det skal ske ved énstemmighed. Bliver det et JA, så starter Kommissionen forhandlingerne. Den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock , sagde på en konfe...

GRÆKENLAND - POLITISK UDVIKLING EFTER DE KONSERVATIVES STORE SEJR I MAJ

Image
Den 21. maj i år var der parlamentsvalg i GRÆKENLAND .  Her fik de konservative - NYE DEMOKRATI - med premierminister Mitsotakis i spidsen en kæmpesejr.  De fik 158 af parlamentets 300 pladser. De har altså absolut flertal. Den store taber var det tidligere regeringsparti, det venstreorienterede SYRIZA. SYRIZA har siden valget været i store interne vanskeligheder - med flere forskellige grupperinger i partiet. Bl.a. bliver lederen, Sakis Kassalakis, af dele af partiet ikke anset for at være venstre-orienteret nok.  Og en del medlemmer har også forladt partiet.  Derfor er det ikke lykkedes partiet at fremkomme med alternative programmer til regeringen. Prisstigningerne har naturligvis også ramt Grækenland. Inflationen var dog sidste måned kun på 2,7 %. Regeringen arbejder hårdt på at tiltrække så mange investeringer som muligt fra udlandet. Den forvented e stigning i landets bruttonationalprodukt for i år er på 2,2 % .  En solid økonomi. Udenrigspolitisk er l...