SCHENGEN-SAMARBEJDET MED INGEN GRÆSEKONTROL - DEN NYESTE UDVIKLING

 

SCHENGEN-SAMARBEJDET

Opdatering Januar 2023

 

 

Dette samarbejde omfatter 27 europæiske lande. De har besluttet at fjerne al pas-kontrol og andre former for grænsekontrol imellem sig. De har dermed skabt et stort fælles område for frihed, sikkerhed og en række fælles juridiske regler. Det er verdens største visa-frie område.

Ialt 23 EU-lande er også medlem af Schengen-samarbejdet. Rumænien, Bulgarien og Cypern er forpligtet til at blive medlemmer, når de opfylder betingelserne. Irland har en opt-out ( en formel undtagelse ) fra deltagelse.  Dertil kommer, at 4 EFTA-lande også er fuldgyldige medlemmer af Schengen. Det er Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein.

De tre europæiske ministater, Monaco, San Marino og Vatikanet anses som de facto medlemmer af Schengen. De overholder også de gældende regler for samarbejdet.

Navnet stammer fra den lille luxembourgske grænseby Schengen, der ligger mellem Luxembourg, Frankrig og Tyskland. Her blev aftalen indgået i 1985. Og den trådte i kraft i 1995.  Som det nyeste land er Kroatien blevet medlem fra 1. januar 2023.

Der er ialt 423 mill. mennesker i Schengen-området. Og dets areal er på 4,4, mill. kv.km.  

Og hvad er så formålet med Schengen-samarbejdet ?

1.     Én af grundtankerne bag EU-samarbejdet er at gøre det så nemt og så gnidningsløst for borgerne at bevæge sig frit mellem de enkelte lande. Det er Schengen med til at sikre for borgerne i 23 EU-lande.  Der er omkring 1,3 milliarder årlige grænsepassager inden for Schengen hvert år. Tænk f.eks. på hele turismen i området.

 

2.     De såkaldte grænsependlere har en særlig interesse i dette. De bor i ét Schengen-land og arbejder i et andet. Der er mindst 1,7 millioner af dem. I nogle medlemslande udgør de op imod en tredjedel af arbejdsstyrken.

 

3.     Handelen mellem Schengen-landene vokser til stadighed. Der transporteres varer over de interne grænser for en værdi af ca. 21 trillioner kr. hvert år. Tænk på, hvad den lettere adgang og de langt færre procedurer betyder for dem.

 

Schengen-samarbejdet består samtidig i, at man har en stærkere kontrol med samfærdslen med ikke-Schengen lande. Det koordineres af medlemslandene i samarbejde med EUs særlige agentur for de ydre grænser, FRONTEX.  Det har sæde i Warszawa. Det råder bl.a. over en særlig udrykningsstyrke, der kan komme medlemslande i særlige vanskeligheder til hjælp.

Folk fra ikke-Schengen lande kan ansøge om at få et Schengen-visum for at besøge et Schengen-land. Og uanset hvilket medlemsland, der har udstedt et sådant visum, så gælder det for besøg i hele Schengen-området. På denne måde gælder den frie bevægelighed også for gæster fra omverden, hvis de har et visum.

Midlertidig grænsekontrol:

Schengen-reglerne giver også mulighed for, at et medlemsland kan indføre en midlertidig grænsekontrol. Det kan ske i særlige situationer, hvor den frie bevægelighed kan give problemer. De fleste lande indførte midlertidig kontrol i forbindelse med den store flygtningstrøm fra Mellemøsten i 2015.

For tiden har ialt 7 lande forskellige delvis eller generel kontrol ved grænserne til andre Schengen-lande. Alle disse undtagelser udløber i løbet af dette forår.

Danmark har siden 12. november 2021 haft en midlertidig grænsekontrol. Ved dens seneste forlængelse på seks måneder meddelte daværende justitsminister Tesfaye til Kommissionen, at man ønsker grænsekontrollen ”på grund af den europæiske migrantkrise – og på grund af krigen i Ukraine”.   Den gældende undtagelse udløber den 11. maj i år.

Mon ikke det er på tide at komme tilbage friheden  også på dette område !

 

Niels Jørgen Thøgersen

niels4europe@gmail.com

Den 12. januar 2023