POLEN - VEJEN TIL DEN NYE PRO-EUROPÆISKE REGERING
POLEN begyndte som bekendt en ny vej med valget den 15. oktober. Med en rekordstor valgdeltagelse på 73 % ( modsat 62 % sidste gang ) vandt den liberale DONALD TUSK en klar sejr. De fik 248 ud af parlamentets 460 pladser. Og i Overhuset, Senatet, vandt de en endnu større sejr.
Vejen frem er nu, at landets præsident, Andrzej Duda, skal opfordre partierne til at danne regering. Duda tilhører det tabende parti. Derfor trækker han procedurerne så længe ud som muligt. Det nye parlament samles første gang den 13. november. Derefter vil han opfordre det største parti, taberne i partiet PiS, til at forsøge at danne regering. Det kan de givetvis ikke. Derefter går opfordringen i december videre til Tusk. Og så kommer der en ny regering. Tusk har anbefalet Duda til at fremskynde processen, mend et vil han ikke.
Donald Tusk var i torsdags på besøg i Bruxelles og mødte alle lederne af EU-institutionerne ( hvor han jo selv var formand for Det europæiske Råd ( Topmødet ) i mange år. Her mødte han hel og fuld støtte. Velkommen tilbage til Europa, sagde de alle til Polen !
Polen skal være formand for EU i foråret 2025 ( lige før Danmark ). Derfor er det også meget vigtigt for EU, at der nu kommer positive kræfter på plads i Warszawa. Og det kan også betyde, at de for tiden indefrosne EU-milliarder til Polen snart kommer til udbetaling.
Comments
Post a Comment