EU - UKRAINEs TOPMØDE 3.2.2023 - DE VIGTIGSTE RESULTATER
EU – UKRAINE TOPMØDE 3.2.2023
De vigtigste resultater
Michel, Zelenski, von der Leyen
Ukraine er EU.
EU er Ukraine. Lad os få det til at ske !
Dette var de
ord, Charles Michel – formand for EUs Topmøde – udtalte ved topmødet i Kyiv i
sidste uge.
EU og Ukraine holdt i
sidste uge deres 24. topmøde. Det finder sted en gang om året i Kyiv eller i
Bruxelles. I år var det i Kyiv. Deltagerne er præsidenten for EU’s Topmøde,
Charles Michel. Formanden for EU Kommissionen, Ursula von der Leyen, og
præsidenten for Ukraine, Volodomyr Zelinski. Formålet med topmødet er at
diskutere, hvad der er sket i det forløbne år, hvad der skal ske i det
kommende, hvad der sker i EU og i Ukraine, og også at blive enige hvad man gør
i fællesskab i en række internationale spørgsmål.
EU har indtil nu
støttet Ukraine med 386 milliarder kr. – til militærhjælp, el-generatorer,
transformere, støtte til skoler, hospitaler og vigtig infrastruktur. EU har
også for 2023 skaffet 134 milliarder kr. til financiel støtte til landet.
Hertil kommer hjælpen til humanitære formål og til beskyttelse af borgerne.
EU-landene er også i
gang med uddannelse af 30.000 ukrainske soldater i EU-landene.
Derudover har EU
modtaget omkring 4,2 millioner ukrainske flygtninge. Hertil kommer 3,1
millioner, der er vendt tilbage til Ukraine fra EU-landene. Internt i Ukraine
er der ca. 7 millioner mennesker, der er fordrevet fra deres hjem af krigen.
På topmødet gjorde EU
det også klart, at det fuldt ud støtter oprettelsen af en særlig international
Domstol til at behandle krigsforbrydelser i Ukraine. Der er allerede samlet
flere hundrede tilfælde. Og man er også
enige om, at Rusland i høj grad skal være med til at betale for genopbygningen
af Ukraine, bl.a. gennem de mange hundrede milliader €, som er indefrosset på
grund af angrebet.
Alt dette er en del
af det tætte samarbejde – et samarbejde, der også vil fortsætte de kommende
år. Som EU lederne sagde på topmødet:
EU vil støtte
jer på enhver måde, vi kan, og gøre det så længe, det er nødvendigt. Fordi
Ukraine og EU en samme familie. Ukraine fremtid ligger i EU. Det ukrainske folk
har truffet et klart valg for frihed, demokrati og en lovmæssig styreform.
Ukraine gør klare
fremskridt for at blive ét af de vestlige demokratier. Et af dets problemer er,
at det stadig trækkes med en række problemer, der skyldes arven fra
Sovjetunionen, som Ukraine var en del af.
Men det har i mange år gjort klare fremskridt for at komme af med disse
problemer. Rusland på sin side har ikke gjort det samme, tværtimod.
Derfor ser den russiske ledelse Ukraine og dets demokratiske udvikling som en
stor trussel. Hvornår vil den russiske befolkning kræve de samme reformer ?!
Dette er en del af forklaringen bag
Putins aggressive og uprovokerede angreb på Ukraine. Det er også i tråd med en
flere hundredeår gamle russiske tradition om at være imperialistisk over for
sine naboer. Dette er grunden til, at EU og Vesten i det hele taget er så
besluttet på, at Ukraine under alle omstændigheder skal vinde denne krig
– og slutte sig til EU senene, hvis det ønsker det.
Ukraine som EU
kandidatland.
Ukraine ansøgte i
februar 2022 om at blive fuldt medlem af EU. Man ønskede en særlig
hasteprocedure for at opnå dette. På en måde er det en fortsættelse af den
omfattende frihandelsaftale mellem EU og Ukraine fra 2017. Omkring 63 % af indholdet af denne aftale er
nu gennemført. Dette omfatter mere handel, kampen mod korruption, reformer i
den offentlige forvaltning, forskningssamarbejde, udveksling af studerende
under ERASMUS programmet, osv.
Efter en grundig behandling
og i lyset af det igangværende russiske angreb på Ukraine besluttede EU i juni
2022, at Ukraine kunne blive et kandidatland til EU. Dermed er ialt 8 lande kandidatlande til at
blive medlem af Den europæiske Union.
Status som
kandidatland til EU betyder, at EU forventer, at landet bliver fuldt medlem,
når betingelserne er opfyldt. Medlemslande skal opfylde en række meget vigtige
politiske, økonomiske og sociale betingelser for at blive medlem. Det skal også
fuldt ud anerkende EU-traktaterne og den vedtagne EU-lovgivning. Dette sker i en meget klar skridt-for-skridt
procedure. Og til sidst skal alle
nuværende medlemslande ratificere den nye lands medlemskab.
EU har for Ukraines
vedkommende opstillet 7 betingelser, der skal opfyldes, før man kan
starte optagelsesforhandlinger:
·
Reform
af Forfatningsdomstolen i Ukraine
·
Forsættelse
af de juridiske reformer i landet
·
Gennemførelse
af anti-korruptions foranstaltningerne
·
Igangsættelse
af lovgivning mod hvidvask af valutaer
·
Gennemførelse
af loven mod oligarker
·
Harmonisering
af reglerne om audio-visuelle forhold med EU
·
Ændring
af lovgivningen om nationale mindretal
Ukraine fastholder,
at disse betingelser blev opfyldt inden udgangen af 2022. Kommissionen vil lave
en første vurdering i april og lave den endelige, detaljerede analyse af
udviklingen til oktober.
Det er derefter op
til EUs ministerråd og EUs topmøde at beslutte, om og hvornår egentlige
optagelsesforhandlinger kan starte. Dem står Kommissionen derefter for.
Samtidig stiller EU
en række specielle investeringer til rådighed for ukrainerne. Dette indeholder
bl.a. en pakke på omkring 850 projekter inden for energi, grøn omstilling, og
digitalisering.
Dette er en løbende
proces, der tager tid. Men EU har gjort det klart, at det vil fremskynde
processen så meget som muligt. Det er i alle parters klare interesse, at denne
afgørende forberedelse bliver gjort så effektivt og rigtigt som muligt.
For at styre og koordinere
disse mange aktiviteter har EU en stor Delegation i Kyiv ( for tiden med en meget
erfaren estisk embedsmand som chef ). På samme måde har Ukraine en stor Mission
på plads i Bruxelles. Og Kommissionen har en særlig afdeling, der er ansvarlig
for samarbejdet med Ukraine.
EU-Delegationen i Kyiv
har en særlig hjemmeside på ukrainsk og på engelsk. Den hedder MOVING
FORWARD TOGETHER. På den kan man følge udviklingen:
Niels Jørgen Thøgersen
Den 7. februar 2023
Comments
Post a Comment